Sct.Pauls Kirke
o-o-o-o-o-o-o
Efter reformationen er der først i det 20. århundrede blevet etableret katolsk menighed og senere kirke i Sønderborg. I 1924 blev et lille katolsk kapel indrettet i tilknytning til en katolsk præstebolig på Kongevej 27 i Sønderborg (villaen blev senere revet ned omkring 1970). I 1930 kom sognepræst Hubert Messerschmidt til Sønderborg og menigheden voksede støt. Efterhånden blev pladsen på Kongevej for trang og pastor Messerschmidt lavede sammen med sin daværende kapellan Knud Ballin fra 1934 og årene frem en ihærdighed indsats med diverse tilladelser og fik rejst midler til erhvervelse af en stor grund og til en ny bygning på Ringridervej 35 i Sønderborg.
Den store bygning ved siden af den nuværende kirke blev opført i 1936 og taget i brug julenat 1936. Arkitekten var Aage Lønborg-Jensen, København. Bygningen indeholdt et midlertidigt kapel (dengang forventede man snarligt at kunne opføre en kirke; men der skulle gå 61 år), mødelokaler, præstebolig, klosterbolig til ordenssøstre og boliger til lejere – i dag i alt 5 lejligheder. Efter kirkens opførelse i 1997 blev kapellet til menighedssal. Næsten to-tredjedele af matriklen blev siden hen videresolgt til kommunen, hvor den nuværende politistation blev bygget.
Foruden kapel og præstebolig blev huset oprindeligt indrettet med henblik på grundlæggelse af et kloster for en mindre gruppe Benediktinerinder af Den Hellige Lioba. Den unge orden var stiftet i Sydtyskland i 1920 og fik Vatikanets godkendelse i 1927. Flere ordenssøstre – heriblandt Knud Ballins biologiske søster Gertrud Ballin, senere sr. Maria Birgitta – blev kaldt til Sønderborg i juni 1935 for at bistå med missions- og socialt arbejde. Forinden havde Gertrud Ballin af sin fædrene arv betalt for den 12.000 m2 store grund på Ringridervej 35. På grund af de tyske søstres manglende opholdstilladelse måtte alle søstre dog efter ca. ½ års ophold forlade Danmark for en kort bemærkning. I sommeren 1936 kunne 2 danske ordenssøstre så vende tilbage til Sønderborg og den 2.januar 1937 indtog de bygningens 2.sal som kloster. Her virkede sr. Maria Birgitta og sr. Ansgaria frem til september 1939, hvor de af den nyudnævnte Biskop Suhr blev kaldt til København. Siden har der ikke været ordenssøstre på matriklen og stedet kunne ikke længere kaldes et kloster. Yderligere viden om Liobasøstrene og deres virke i Danmark kan hentes under :
Bygningen har i de følgende årtier dannet rammen om det katolske menighedsliv i Alssund området.
Den nuværende Sct. Pauls kirke stod færdig i 1997 og blev indviet den 16. november samme år af biskop Czeslaw Kozon. Udkast og indretning skyldes i høj grad den daværende sognepræst, Poul Clausen, som har tegnet såvel kirkebygning som alter, døbefont og læsepult; alt inventar udført i lyst bøgetræ.
Altervæggen er præget af store glasmosaikker, udført af Nis Schmidt fra Viuf ved Kolding. To gange tre vinduer bryder sammen med en cirkel det brede stykke mur bag altret. I en stor cirkel er indføjet en mindre cirkel med et kors og en lille flamme. Herved fremstår Gudssymbolet Alfa og Omega – begyndelsen og enden – som omslutter Korset med Kristus samt flammen som symbol på Helligånden. Herfra strømmer lyset ud til alverden.
Udover mosaikkerne falder konsekrationskorsene og de 14 korsvejsstationer på sidevæggene i øjnene, tillige med det store krucifiks mod øst og Madonnafiguren mod vest. Krucifikset, som er udført i romansk stil, er købt i Paris og skænket af Assumptionssøstrene, som med deres tilstedeværelse i det nu nedlagte Als Kloster udenfor Sønderborg gennem mange år var et stort aktiv for Sct. Pauls kirkes menighed. Klosteret fungerede i perioden 1989-2001 og havde 5-6 fastboende søstre samt mange gæster. Du kan læse mere om Assumptionssøstrene her:
http://www.assumptionreligious.org/
Figuren af Maria med Jesusbarnet i kirkens vestlige ende har sit udspring i en gammel, medtaget figur, som blev fundet i Normandiet og restaureret. Da figuren stilmæssigt passer godt til krucifikset og vidner om tidlig nordisk, kristen kunst, besluttede menighedsrådet at købe denne figur – også i Paris.
I haven står et krucifiks, som er en arv fra afdøde pastor Niels Oppermanns private hjem i landsbyen Bovrup. Kirken arvede det i 1998. I 2007 fik krucifikset en ny Kristus-figur, da den oprindelige figur blev ødelagt ved hærværk.
I 2006 fik kirken sin første kirkeklokke forærende af trosfæller i Tyskland. Kirkeklokken stammer fra en menighed i Kraag i Mecklenburg i det tidligere DDR og blev tilovers, fordi de mindre katolske menigheder i Tyskland blev slået sammen i disse år. På foranledning af daværende sognepræst Finn Arvè blev der rejst en klokkestabel og en solskinsdag den 16.juli blev klokken indviet og velsignet. Klokken har en smuk og varm klang.
I 2022 kunne kirken fejre sit 25-års jubilæum, og den 27.november blev der afholdt festmesse ved biskop Czeslaw Kozon med efterfølgende reception.